Schule
Förde Oase(2)
Müll 1
Freunde

IT

Computer(1)

I en tid, hvor globaliseringen og World Wide Web får en større og større betydning, er det en logisk følge, at IT til stadighed inddrages mere i undervisningen, hvor det synes relevant.
Vi råder over interaktive tavler til klasserne 3-7 og har en sådan tavle til deling i et fælleslokale, som 0.-2. klasse kan benytte.
Desuden har vi et lille computerrum med 8 stationære computere samt to rullevogne med tilsammen 28 bærbare, som kan køres ind i de respektive klasser. På samme måde kan man benytte vores 10 Windows tablets. Hele skolen er dækket af et trådløst net.
Vi er meget glade for, at mange elever medbringer deres egne maskiner, som selvfølgelig kan bruges uden problemer.
Alligevel har vi den politik, at alt elektronik er slukket i frikvartererne, så eleverne kan pleje sociale kontakter, få noget motion og kan få koblet fra og tanket op til næste lektion.
Mobiltelefoner skal generelt være slukkede. Skulle dette ikke være tilfældet, skal de afleveres på kontoret og kan først hentes igen næste dag.
For at kunne tage påbegyndte tekster eller præsentationer mv. med hjem, for her at arbejde videre med dem, har vi valgt OPEN OFFICE, Freemind og andre freewareprogrammer, som eleverne frit kan downloade hjemme.
I 6. klasse får eleverne undervisning i 10-fingersystemet, i 5. klasse har de en skemalagt IT-time, og derudover indgår IT-undervisningen i de øvrige timer som en naturlig del af undervisningen.
Vi synes, at det er vigtigt, at eleverne også lærer om web 2.0 og de dermed forbundne farer. Derfor inddrages fx Facebook, Youtube, Dropbox mv. i undervisningen.

< November 2019 >
M T W T F S S
1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30

Förde-Schule Gravenstein